MosleMekka

Hoppe - Springe - Løbe - Kigge - Synlighed - Ankomst

På pladsen mellem skole, plejehjem og boligområde lukkes der af for gennemkørsel for biler, og vejen omdannes til et unikt landskab af lege-, sports- og opholdsmuligheder. Ved at lukke vejen af adskilles kørsel og leg i zoner, og der opstår en plads for sikker passage og ophold.

Parkeringspladsen, der i dag forårsager trafikprop, flyttes ud i enden af vejen. Her kan børn afleveres i biler i roligere omgivelser og gå de sidste 100 m til skolen. Urbane møbler og redskaber henvender sig til forskellige generationer og kulturer, udøvende og publikum.

Legeredskaberne har efter brugernes ønske hovedvægt på hoppe- og balanceaktiviteter. Projektet kan realiseres i forskellige versioner, som afstemmes mellem kommune og institutioner. Eksempelvis kan man nøjes med at åbne/lukke for gennemkørsel for biler i  estemte tidsrum på dagen.